Danske brands med fokus på bæredygtighed

I 2007 kaldte Berlingske det “en helt ny tendens”, men med tiden er det blevet slået fast, at bæredygtighed ikke blot er en tendens, men en ansvarlig tilgang til modebranchen, der er kommet for at blive. Dette skete særligt ved etableringen af Copenhagen Fashion Summit, der blev afholdt under COP15 i 2009. Med Eva Kruse i spidsen blev det aktuelt, at der skulle tages globalt lederskab når det kom til bæredygtighed og samfundsansvar i modebranchen.

Siden 2009 er der dukket flere og flere bæredygtige brands op i det danske modebillede, der hverken går på kompromis med design, materialer eller produktion. Vi som forbrugere har derfor i langt højere grad mulighed for at tage ansvar og støtte op om de mere grønne valg, når vi køber tøj.

Men det kan være svært at tage de ansvarlige valg om bæredygtighed, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. Nedenfor kan du finde 6 danske brands, der har bæredygtighed som det primære fokus.

Aiayu

Aiayu blev grundlagt i 2004 og er derfor en af Danmarks ældste bæredygtige brands, der i dag favner et bredt sortiment af klassiske styles. Den bæredygtige tilgang ses hele vejen rundt i virksomheden. Aiayu arbejder kun med producenter, der er certificerede i bæredygtighed og sørger derudover for, at producenterne har ordentlige arbejdsvilkår. Uden at gå ned på design eller kvalitet har de skabt et brand med fokus på bæredygtige materialer, økologi og genanvendelse.

Besøg Aiayu her: www.aiayu.com

Grobund

Grobund ønsker at udfordre den såkaldte ’fast-fashion’ og give dig et alternativ til den konventionelle modebranche. ‘Less is more’ er udgangspunktet i brandet, der designer klassiske, nordiske styles, der kan holde i mange år. Grobund er derudover GOTS-certificerede, hvilket sikrer en økologisk, bæredygtig og etisk korrekt produktion med gode vilkår for både produktionen og bønderne i bomuldsmarkerne.

Besøg Grobund her: www.grobund.com

Skall Studio

Skall Studio blev etableret i 2013 med et ønske om at skabe klassiske og tidløse items, der er uafhængig af modens trends. Fokusset ligger på bæredygtig mode med design, der holder i mange år. Alle produkterne er produceret og farvet efter internationale standarter, der sikrer at miljøet skades så lidt som muligt ved produktionen. Materialerne er enten økologiske eller genanvendte, og deres designs forekommer både minimalistiske og tidsløse.

Besøg Skall Studio her: www.skallstudio.com

EE12

EE12 er et familieejet brand fra 2012, der forsøger at bekæmpe overproduktion på et bæredygtigt grundlag. Kollektionerne er små og tidløse og fokuserer på klassiske og sorte designs med nedbrydelighed for øje. Antallet af lynlåse, nitter og knapper er begrænset i kollektionerne, der derudover er skabt ud fra naturligt nedbrydelige og genanvendelige materialer. For at holde materialespil i produktionen på et minimum bliver tøjet kun syet på bestilling fra den enkelte kunde.

Besøg EE12 her: www.ee12.dk

ELSK

I 2013 blev ELSK etableret af to iværksættere fra Thy. ELSK er inspireret af deres hjemlige rødder og udspringer i bæredygtighed. Brandet ønsker både at inspirere forbrugere og andre virksomheder til at fokusere mere på bæredygtighed ved at bryde med normerne og købe mere langtidsholdbare produkter. I ELSK er den bæredygtige produktion samtidig et vigtigt fokus.

Besøg ELSK her: www.elsk.com 

Fonnesbech

Fonnesbech blev re-lanceret i 2014 som et tøjmærke med fokus på den tidsløse kvalitets garderobe. Som en modreaktion på forbrugskulturen skabte Fonnesbech-familien en bæredygtig virksomhed, hvor økologiske og genanvendte materialer er i fokus, mens produktionen udelukker skadelig kemi og fokuserer på at styrke vilkårene for materialeproducenterne.

Besøg Fonnesbech her: www.fonnesbech-cph.com


Kilder:
https://www.b.dk/nationalt/modebranchen-vil-vaere-baeredygtig,
https://copenhagenfashionsummit.com/about/#ourteam,
http://danishfashioninstitute.dk/da/node/435
Alle brands hjemmeside og Instagram

Myten om de glutenfri produkter

Dansk Cøliaki Forening beskriver glutenallergi (cøliaki) som “en sygdom i tyndtarmen, hvor tarmens overflade ødelægges og optagelse af næringsstoffer derfor nedsættes. Det betyder, at kroppen ikke kan udnytte kostens næringsstoffer fuldt ud. Cøliaki forårsages af proteinet gluten, som findes i de fire kendte kornsorter, hvede, byg og rug samt havre. Det er en del af dette protein, prolamin, som kroppen ikke kan tåle. Hos cøliakere medfører gluten en skadelig immunreaktion i tyndtarmen, og tarmens lange fimrehår skades. Det vides ikke, hvorfor gluten forårsager denne immunreaktion, men tarmen vil altid, også i fremtiden, beskadiges ved indtagelse af gluten.”

Glutenallergi er en sygdom og altså noget, som nogle danskere kæmper med i hverdagen. Men hvad sker der, hvis man ikke kun fravælger produkter, der indeholder gluten, men tilvælger glutenfri alternativer til f.eks. mel og havregryn – på trods af, at man ikke har fået konstateret cøliaki?

Glutenallergikere kan følge sig nødsaget til at tilvælge de alternative produkter, hvis de ikke vil undvære boller eller havregryn om morgenen. Men for dém, der spiser glutenfri produkter uden cøliaki, kan det have konsekvenser. Jeg tror desværre, at der er blevet skabt en diskurs omkring, at man tilvælger det sunde liv, når det er de glutenfri produkter, der ryger i indkøbskurven. Og tro mig, jeg har selv været dér og været en af dem med problemer med maven, som jeg har tænkt kunne løses ved at spise varer, der var fri for noget og tænkt, at det sikkert var sundere, at undgå alt det gluten. Men jeg er i høj grad kommet på bedre tanker efter to eksamensprojekter på mit studie om netop dette emne, der har ført til tonsvis af research og fornyet viden.

“Fri-for”-produkter

I dag er der utrolig mange “fri-for”-produkter på markedet. Og særligt inden for de sidste år, er det især de glutenfri og laktosefri produkter, der vinder frem. Men dem, der spiser glutenfri produkter uden cøliaki, kan opleve den modsatte effekt, hvis de gør det med ønsket om at leve sundere.
Ronald Dahl, der er allergiprofessor fra Odense Universitetshospital udtaler til Politiken, at du køber det modsatte af “ekstra sundhed”, når du vælger de glutenfri produkter uden en diagnose, da proteiner, vitaminer og fibre er renset ud af produktet. Derfor ender man tilbage med et rent kulhydratprodukt, som alene er kalorier og ikke særligt nærende.

Desværre er der en tendens til, at vi danskere køber flere og flere glutenfri produkter på trods af, at vi ikke har glutenallergi. I følge Dansk Cøliaki Forening er der 0,5-1% konstaterede glutenallergikere i Danmark. Men antallet af hylder, der boomer med de glutenfri varer er steget voldsomt de seneste år. I følge Coop er antallet af varer uden gluten steget fra 20 varer i 2009 til mere end 200 i 2015. I samme periode er omsætningen på de glutenfri varer femdoblet. Det er på trods af, at andelen med cøliaki er nogenlunde uændret.

Næring går tabt i processen

Benjamin Gilbert-Jespersen, der er lektor i ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Metropol tilslutter sig Ronald Dahls udtalelser, da han bestemt ikke mener, at der er en sundhedsmæssig værdi i at købe glutenfri produkter. Dette skyldes særligt, at produkterne er forarbejdet på en fabrik, hvor de bl.a. har erstattet melet med substitutter, der medvirker at næringsindholdet, i form af vitaminer og mineraler, er blevet sorteret fra i de glutenfri produkter. Han mener bestemt ikke, at man bør tilvælge de glutenfri produkter med mindre man har en diagnose.

Nødvendig informationssøgning

Jeg har stor respekt for dem, der vælger at fravælge særlige elementer i deres kost, herunder kød eller animalske produkter. Og jeg synes faktisk, at det er så synd, at den vaganske/vegetariske bølge er skyllet ind over Danmark på nogenlunde samme tid som gluten- og laktosefri-bølgen. For der er stor forskel. Den ene bølge gavner miljøet og din krop som en sidegevinst. Den anden er altså en misforstået idé om en købt sundhed og burde kun “dyrkes” af folk med diagnoser.

Så for at slå en streg i sandet, så håber jeg virkelig, at man informerer sig inden man hopper med på de tusindvis af kosttrends. Og særligt for børnenes skyld. For jeg tror ikke på, at 5-6 børn ud af 30 ikke kan spise det nybagte brød med de andre i SFO’en, fordi de er glutenallergikere. Jeg taler desværre af erfaring fra mit halve år som vikar på en institution. Det er forældrenes ansvar at sørge for at give (sig selv og) deres børn sundt og nærende mad – og jeg håber, at der bliver researchet lidt mere, inden man kaster sig ud i “projekt glutenfri familie”.

Kilder
https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/art5603932/Eksperter-advarer-Glutenfri-f%C3%B8devarer-er-slet-ikke-sunde
https://www.dr.dk/levnu/mad/ernaeringsekspert-afliver-myte-om-sund-glutenkost
https://www.coeliaki.dk/dk/om-coeliaki/sygdomsbeskrivelse/

 

Alternativet til plastikposer

Net, mulepose, handlenet, shopper… Det er ikke altid lige let at finde rundt i, men det vigtigste er, at de alle udgør super gode alternativer til plastikposen.

Og netop forbruget af plastik i form af plastikposer er (heldigvis) et aktuelt og diskuteret emne. Hvis forbruget fortsætter vil vi ud fra beregninger i EU bruge 111 milliarder poser i 2020. Og det er ikke kun i Asien, at de kæmper med plastikaffaldet. I Østersøen og Nordsøen udgør plastikaffald 70 % af affaldet i havene og studier har vist, at over 90 procent af fugle i Nordsøen har plastik i maven (kilde)

Selvom produktionen af et net bestemt også kan være have omkostninger for miljøet, så kan du dog bruge den mange flere gange end en plastikpose. Jeg har en del net, og har haft mange af dem i mere end 3-4 år, så de er bestemt blevet brugt som både poser og tasker.

Hvis jeg ikke har mit net med mig, vil jeg bestemt hellere slæbe mine varer med hjem i favnen end at købe en pose. Det kan se utrolig fjollet ud, men der er jeg rimelig principfast. Jeg synes bestemt, at vi alle bør være bedre til at nedsætte vores forbrug af plastikposer. Og særligt hvis vi shopper – man behøver ikke få en pose med fra ALLE butikker. Det kan være helt små ændringer i hverdagen, der kan spare naturen for meget plastik på den lange bane.

Desværre synes jeg, at der mangler en kombination af både bæredygtige materialer og flotte designs. Jeg er bestemt tilhænger af, at gå efter miljørigtige materialer, men elsker også at komme svingende med et farverigt og flot net. Nedenfor er der lidt for begge typer,

1. Sort hæklet net 2. Beige canvas taske 3. Gråbrunt hæklet net  4. Beige hæklet net

Alle net er i økologisk bomuld

1. Ferm Living 2. Becksöndergaard 3. Malene Hocke 4. Marmar

 

Kampen for at rydde ud, rydde op og holde orden

Indlægget her er det første af to om kampen for at rydde ud, rydde op og holde orden. I dette indlæg giver jeg gode råd til, hvordan du kan få ryddet ud i de ting, du har. Så bliver der nemlig som udgangspunlt færre ting at rydde op og holde orden i, når hverdagen løber afsted.

Når man elsker orden, men er bedst til at rode

Jeg elsker orden. Jeg elsker ting, der er sorteret i små poser og kasser. Jeg elsker, at alt har sin plads. Jeg elsker at have kontrol over mine ting. MEN og selvføgelig er der et men… Jeg er så dårlig til at holde orden. Jeg er så dårlig til at få puttet mine ting ned i de poser, og til at få lukket kasserne, der fyldes med støv. Jeg er så dårlig til at få lagt tingene på den plads, de engang havde. Jeg er så dårlig til at tage kontrol over mine ting, så det ender med at tingene tager kontrollen fuldstændig.

Rent ud sagt er jeg bare super dårlig til, at få ryddet op og holde orden. Og det er egentlig fjollet, for jeg har meget mere overskud, når mit hjem ikke sejler. Jeg kan tænke klart, har det bedre med mig selv, har en større ro, kan koncentrere mig bedre. Ja, faktisk er der ingen negative ting ved den første dag, jeg formår at holde mit hjem ordentligt og ryddeligt.

Inspiration til at komme i gang

Efter inspiration fra nogle forskellige podcast, besluttede jeg mig derfor, at nu skulle jeg simpelthen gøre noget ved problemet. Først komme i gang med at få ryddet ud, så det er lettere at rydde op og derefter få nogle nye vaner til at holde orden.

Selve det at rydde op, er jeg faktisk ret god til. Når jeg altså gider. Men når jeg sætter mig for, at nu er det nu, så kan jeg være ret effektiv- det er dog lige til koncentrationen ryger til fordel for et afsnit Modern Family på Netflix, og det sidste rod bliver puttet i en kasse eller pose, der ryger under sengen eller bliver gemt i et hjørne. Men denne gang besluttede jeg mig for, at ALT skulle ryddes op. Også de små åndsvage ting som man aldrig bruger, men som man pludselig har alle vegne. Og det er her det første podcast ud af to kommer ind i billedet, for det var faktisk bloggeren Mia Gardum’s podcast Hverdagsminimalisme, der kickstartede mit oprydningsprojekt – eller lad mig nærmere sige “udrydningprojekt”.

Mia Gardum’s hverdagsminimalisme

Mia fortæller i sin podcast igennem fem afsnit om begrebet “hverdagsminimalisme”, og tager i podcasten udgangspunkt i tre ting: tid, tanker og ting. Alle sammen steder, hvor man kan prøve at rydde ud i sit liv ved at fokusere på dét, der er vigtigst for én og giver energi i både kalenderen, hovedet og hjemmet. Det er nogle super fine podcasts, som jeg kan anbefale, at man hører. I dette indlæg vil jeg gerne tage udgangpunkt i podcastens episode 2 om ting, som du kan høre lige her.

Mia beskriver meget fint sin tilgang til hverdagsminimalisme, som ikke bunder i det jeg forbinder med den traditionelle minimalisme, hvor alt nips fjernes, og man lader de rene linjer komme frem. I stedet fortæller hun, at det er vigtigt at finde de ting i ens hjem eller klædeskab, der faktisk betyder noget for ens hverdag eller har en særlig værdi for én. Med udgangspunkt i den her værdi, kan man simpelthen gå i gennem hele sit hjem og begynde fra en ende af, med at fjerne de ting, der faktisk ikke hører hjemme, men måske bare står og fylder eller giver dårlig samvittighed. Det kan være det par løbesko, der ikke har været brugt i to år og står og samler støv. Eller den vase, der faktisk er utrolig grim og lidt skæv, men som man fik i konfirmationsgave af sin moster.

Alle de her ting kan man ifølge Mia danne sig et overblik over ved at opdele det i fire bunker. Det er vigtigt, at man tager stilling til alle ting i ens hjem, men Rom blev ikke bygget på én dag, så man kan selvfølgelig være mere eller mindre hård ved sig selv og de ting omkring sig, når man rydder ud.

De fire bunker 

  1. Den første bunke indeholder de ting, man bruger jævnligt. Det er også de ting, der ikke nødvendigvis er ens yndlingsting, men dem, som har en funktionel værdi. Det kan være en opvaskebørste, gryder, tallerkener, toiletspand osv.
  2. Den anden bunke indeholder de ting, der gør én glad. Det er altså alt det, som du kigger på og tænker, at det skal du i hvert fald ikke skille dig af med! Det kan være alt fra en jakke til en lysestage eller en plakat, som du bare ikke kan undvære.
  3. Den tredje bunke er de ting man har “just-in-case”. Altså alt, som du tænker, at det kommer du nok til at bruge på et eller andet tidpunkt i dit liv. Det kan være en stak ekstra tallerkener, som du aldrig har brugt, en bunke ledninger eller et specialdesignet rivehjern, du ikke helt kan huske, hvordan du skal bruge.
  4. Den fjerde og sidste bunke er de ting, som man ikke bruger, som ikke har en funktion og faktisk heller ikke giver nogle form for glæde. Altså en bunke af ligegyldige ting, som man måske engang har købt meget impulsivt i Søstrene Grene, fordi det så utrolig pænt ud i butikken.

Når man enten har skabt sig plads til de fire bunker fysisk eller har idéen om dem inde i hovedet, så kan man simpelthen gå i gang fra den ene ende til den anden. Det er vigtigt, at man tager stilling til alt, har alle ting i hånden og beslutter sig for, hvilken bunke det hører til.

Sådan fik jeg ryddet ud

Med Mias idé om de fire bunker i mit hovedet, gennemgik jeg hele min lejlighed. Jeg rodede alle skuffer, bedrollere, reoler osv. igennem for ting. Det tog godt og vel 2 hele dage plus det løse at gennemgå de kun 65 km2. på trods af, at jeg var virkelig effektiv. Jeg mangler dog stadig mit pulterrum, men det kan godt blive en endnu større proces, som jeg lige skal have tid og overskud til.

Jeg opdelte alt overskydende i fem bunker:

  1. Ting, der skal smides ud (gamle papirer, defekte ting, ting uden funktionel værdi)
  2. Ting, der kan gives videre til venner eller familie (gode ting, som blot ikke har en værdi for mig)
  3. Ting, der skal gives videre til genbrug (gode ting, som har en funktionel værdi, men som jeg blot ikke bruger mere)
  4. Ting, der skal sælges (ting, som har en for høj værdi til blot at give væk, nu jeg er en fattig studerende)

De store ting, som skulle gives videre til genbrug, men som jeg ikke havde overskud eller mulighed for at slæbe ned i min nærmeste Røde Kors (medmindre det skulle blive af 5 omgange) slog jeg op i Facebookgruppen “Gratis ting, København”, og der var flere, der kom forbi og hentede ting og sager. Win-win for begge parter.

Det fik jeg ud af udrydningsprojektet

Det er helt vildt, hvor meget ro jeg har fået. Normalt er jeg utrolig påvirket af, hvordan mit hjem ser ud. Hvis det roder, har jeg intet overskud, og har slet ikke lyst til at være hjemme. Derimod, har jeg slet ikke lyst til at forlade mit hjem, hvis det er ryddeligt og rent. Så er det bare mit yndlingssted at befinde mig. Så den første kæmpe optur over den totale udrydning er, at det bare er mere rart at være herhjemme.

Jeg kan både se og mærke, at der ikke er så mange ting som før og at de ting, der er i hjemmet ligger i orden eller er i system. Og det var bestemt ikke, fordi jeg gik efter et klassisk skrabet minimalistisk udtryk, for jeg elsker ting og sager, der står fremme og skaber stemning. Men det tilbageværende har faktisk en betydning for mig, og er nogle ting som jeg synes er død-pænt, og ikke bare det som jeg købte fordi H&M Home havde fået en ny kollektion. Så der er helt naturligt blevet færre nipsting på mine hylder, og det er faktisk meget rart.

Jeg ved, hvor ALT er nu. Før i tiden kunne jeg gå og lede efter ting eller glemme, hvad jeg havde. Nu ved jeg, hvad der ligger i mine skuffer, hvad der er under min seng, og hvor jeg lige præcis skal finde dét, jeg mangler. Det er så befriende!

Og nu hvor jeg faktisk har fået ryddet ud og ryddet op, er der også en meget større lyst i mig til at blive ved med at holde det ordentligt og ryddeligt. Det næsten er en uge siden jeg fik ryddet op, og normalt ville mit hjem, og særligt mit værelse, allerede være dækket af tøj, makeup, vatpinde, papir og gamle kopper. Men lige nu, som jeg sidder her i min seng og skriver, er der bare helt rent og pænt. Der findes ikke noget bedre for mig.

Fortsættelse følger… 

Men hvordan kan man så fortsætte med at holde orden? Både i hverdagens overfladsiske rod og sådan helt generelt i de kasser, der ligger under sengen og i de dybe skuffer. Det vil jeg gerne komme med gode råd til i næste indlæg, der netop skal handle om, hvordan man holder orden.

App-anbefaling: Kemiluppen

Jeg har altid haft sindsygt svært ved at finde rundt i junglen af plejeprodukter. Hvad virker? Hvor får man mest for pengene? Hvad siger eksperterne? Hvad råder mine veninder mig til? Det seneste år har der sneget sig endnu flere spørgsmål ind. Hvad er mest miljøvenligt? Hvilke produkter er uden parfume? Og er de allergi-fremkaldende? – I bund og grund, hvad kan jeg med god samvittighed smøre i store mængder på min krop, og hvad skal jeg helst holde mig fra?

I min jagt igennem junglen, faldt jeg over app’en ”Kemiluppen”, der er udviklet af Forbrugerrådet Tænk. Og den har virkelig været brugbar til både at revurdere mine produkter, og hjulpet mig til at finde nye og bedre produkter til min hverdag.

Hvad kan man bruge Kemiluppen til? Og hvordan fungerer den?

Appen giver mulighed for at undersøge om forskellige former for personlig pleje indeholder uønsket kemi, der enten er skadeligt for dig selv eller for miljøet. Hvis du har produktet lige ved hånden, kan du bruge den simple scan-funktion (se billede nedenfor). Du holder simpelthen bare din telefons kamera over stregkoden på produktet, der registres automatisk.  Hvis dit produkt er testet af Tænk, og derfor er i databasen, vil du få et billede af dette frem på skærmen samt vurderingen af produktets indhold.

Hvis du ikke står med produktet i hånden kan du bruge søgefeltet (se billede nedenfor). Her kan du enten blot søge på produkter som hårspray, ansigstscreme, shampoo osv. Men du kan også søge på specifikke mærker og produkter, så du kan finde lige netop dét produkt du bruger, eller overvejer at købe. Det samme kan du bruge “alle produkter”-knappen til, hvor produkterne er opdelt efter kategori.

Hvis du ikke kan finde dét produkt, du leder efter, kan du igennem appen også sende produktet ind til test.

Hvad tester Kemiluppen for?

Appen tester for fem forskellige ting:

  • Parfume
  • Miljøbelastende stoffer
  • Mistænkt hormonforstyrrende stoffer
  • Planteekstrakt, der kan give allergi
  • Andre allergifremkaldende stoffer

Alle produkterne indeholder også en samlet vurdering, som man kan se ud fra kolberne, der kommer frem ved søgning eller scanning. Beskrivelsen af kolberne er taget fra Forbrugerrådet Tænk’s hjemmeside.

A-kolbe – Produktet er uden en række problematiske stoffer.

B-kolbe – Produktet er fri for en række problematiske stoffer. Men det indeholder for eksempel parfume, der kan være allergifremkaldende eller stoffer, der kan belaste miljøet. Du kan gå uden om produkter med B-kolben, hvis du vil minimere risikoen for parfumeallergi og tage mest mulig hensyn til miljøet.

C-kolbe – Produktet indeholder problematiske stoffer som for eksempel stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stofferne er lovlige at anvende, og det enkelte produkt er ikke farligt i sig selv. Men det bidrager til din samlede udsættelse for problematiske stoffer. I nogle tilfælde er der tale om produkter, der indeholder forbudte stoffer, hvilket i så fald vil fremgå tydeligt.

Hvilke produkter har jeg selv testet?

I nedenstående eksempler har jeg testet nogle af de produkter, jeg har anvendt før, og nogle jeg anvender nu, efter jeg er blevet opmærksom på deres indhold.

Hårspray

Et af de første produkter jeg testede, var min hårspray, fordi jeg altid har haft det dårligt med at indeånde så meget af et produkt, der skal fungere som stivelse og volumeforøger i håret. Jeg havde en helt normalt hårspray fra L’Oreal, som jeg kender flere andre, der også ejer. Da jeg testede den i Kemiluppen, kunne jeg dog hurtigt se, at den ikke var helt god. Hårprayen lå helt nede i C-kategorien.

Jeg skiftede derfor hurtigt til Änglamarks hårspray, der er svanemærket og ligger helt oppe i A-kategorien. Jeg tænker at udgive et indlæg, hvor jeg anmelder nogle af de miljøvenlige og astma-allergivenlige produkter, jeg bruger, men den her hårspray kan jeg klart anbefale.

Shampoo og balsam

Andre produkter jeg hurtigt undersøgte i appen, var shampoo og balsam. Jeg har altid haft det dårligt med at skylle et produkt ud i afløbet, der kom fra en så farverig emballage, da jeg altid instinktivt forbinder stærke farver med kemi og gift. Shampoo og balsam er de to produkter jeg bruger flere gange om ugen, så det var rart til dels at komme af med lidt dårlig samvittighed, da jeg testede de to produkter.

For Kemiluppen kan jo ikke kun overraske negativt, men også positivt. Det blev jeg i hvert fald, da jeg testede min balsam fra L’Oreal Elvital, der faktisk kun indeholder parfumestoffer og ingen miljøbelastende stoffer. Jeg har gennem de sidste 3-4 år haft et lidt on/off forhold til svanemærkede og astma/allergi-venlige shampoo og balsam, og har simpelten ikke fundet dét produkt, der formår at gøre mit hår helt rent eller helt blødt, på den måde jeg gerne vil have det. Det er en evig kamp for mig – men jeg har altså tilladt mig at beholde min kære grimme gule balsam trods parfumestofferne, og i stedet glæde mig over, at den i det mindste ikke forurener miljøet.

Min shampoo har dog måtte lade livet – primært da den indeholder miljøbelastende stoffer. Så jeg er nu på jagt efter den perfekte shampoo, der gør håret rent uden kemi (og som ikke koster over 100 kr. for en halv liter).

Multi-Olie og shampoo med olie

Jeg har altid tænkt, at olie var lidt af et kvalitetslabel, som jeg før har gået lidt efter. Og særligt i vinterperioden har jeg tit været storforbruger af olie i ansigt, på kroppen og i håret. Jeg har ofte brugt L’Oreals oil shampoo, som jeg igennem Tænks test kan se ligger helt nede i C-kategorien. Shampooen flytter i hvert fald ikke ind på mit badeværelse igen. Du kan se på billedet nedenfor, hvilke dårlige kemiste stoffer som produktet indeholder.

Det andet produkt er min elskede olie fra Nuxe. Den har faktisk holdt i flere år, og jeg bruger den både til mine hårspidser, ansigt og generelt tørre steder på min krop. Men den er ikke helt i toppen over gode produkter, og scorer også kun en B-kolbe. Jeg knus-elsker den, så den bliver i hvert fald ikke udskiftet endnu. Men når den er tom, kan jeg se i app’en under olie, at der er mange body/hair olier i A-kategorien, så dem må jeg have fat i til den tid.

Bodylotion og ansigtscreme

Igen er jeg sådan én, der lader mig snyde så meget af emballager og markedsføring – jeg er ved at uddanne mig inde for selv samme – så man burde tro jeg kunne se igennem det, men nej. Det også er tilfældet i forhold til min Biotherm bodylotion, som jeg købte i den tro at den sikkert var så ren og god pga. dens hvide farve og stilrene udtryk. Det var dog lige til, at jeg kom hjem og åbnede den og blev ramt af en ret kraftig appelsin-duft som jeg faktisk bestemt ikke bryder mig om. Men nu er det bare blevet et princip, at den skal bruges, for nu har jeg købt den! Den røg dog også lige igennem Kemiluppen og var også i B-kategori, så nu kan jeg med lidt bedre samvittighed lægge den lidt på hylden og finde en god bodylotion uden appelsin-parfume og dårlige kemiske stoffer.

Den bedste overraskelse i min lille kemi-test var, da jeg testede min ansigstcreme, der ikke indeholder nogle skadelige stoffer og dermed får en A-kolbe. Til og med er den bare utrolig god og trænger godt ned i huden. Tænk at jeg har opsporet sådan et godt produkt helt selv! Der behøver i hvert fald ikke en udskiftning på den front, og jeg kan med god samvittighed fortsætte med at smøre mig ind i Avéne’s creme morgen og aften.

Jeg lider hverken af irriteret hud eller allergi, og har derfor heller aldrig tænkt så meget over, hvilke produkter jeg bør bruge. Men jeg er bestemt blevet mere opmærksom på, hvad jeg putter på min krop, i mit ansigt og i mit hår efter jeg er begyndt at bruge Kemiluppen. Som ovenstående test viser, brugte jeg mange produkter, der faktisk indeholdt mange kemiske stoffer.

Jeg håber at min indlæg har været en inspiration for jer, og at I vil overveje at downloade Kemiluppen!

Planter i hjemmet

Billeder herfra og herfra – Tips herfra

Jeg er helt ekstrem dårlig til at passe de planter, jeg ca. to gange om året indkøber i store partier for dyre domme. Mine ambitioner med planteprojektet er altid, at nu skal det være! Nu skal der passes, plejes og vandes til den store guldmedalje, så de grønne væsener kan stå og pynte i min stue, på mit værelse og skabe et lidt bedre indeklima. Jeg har dog indtil videre formået at dræbe alle planter og træer jeg har investeret i, ud over den famøse Monstera blogger-plante. Den har faktisk holdt sig og er endda vokset, til min store overraskelse.

Dog skal dette indlæg handle om gode råd til jer, der heller ikke er super gode til at få planter til at overleve meget længere end en buket blomster.

  • Sørg for, at planten placeres på det mest optimale sted i dit hjem i forhold til mængden af sol/skygge planten skal have. Alle planter skal have lys. Men nogle skal stå i direkte sol, mens andre har det bedst af at stå lidt i skyggen.
  • Lad gerne planten blive stående i den krukken, den købes i. Når planten har vænnet sig til de nye omgivelser efter lidt tid, kan den omplantes til en ny krukke.
  • Sæt dig ind i, hvor meget din plante skal vandes. Planter kan både under- og overvandes. Hvis planten ikke får nok vand, kan bladene begynde at hænge og derefter blive brune og tørre. Hvis planten får for meget vand, kan stilkene rådne og bladende blive gule.
  • Lav et skema for, hvornår du skal vande din plante, eller skriv det ind i kalenderen. Det er ikke hensigstmæssigt, at være uregelmæssig i vandingerne, der har bedre af at blive vandet efter en rutine.
  • Sørg for at vande planten direkte i jorden og ikke på selve planten.
  • Det er en god idé at gøde din plante, når den er ved at få knopper og altså er i vækst.
  • Sørg for at være opmærksom på luftfugtigheden og temperaturen på det sted, hvor planten står. De fleste planter har det godt mellem 18 og 25 grader. Hvis dit hjem har en lav luftfugtighed, kan man anvende en forstøversprøjte.

Det var lidt generelle råd til en plante-ejer. Selvfølgelig kan man hjælpe sig selv et godt stykke af vejen ved at købe en plante, der rent faktisk er let og lige til at passe. De nedenstående planter burde være rimelig simple at få til at overleve.

  • Adenium obesum (ørkenrose)
  • Phalaenopsis (orkidé)
  • Hatiora barnbusoides.
  • Ceropegia woodi (hjerteranke)
  • Dischidia ruscifolia (million hearts)